Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekanten

E45 bliver spærret om natten

Vejle 12.09.2011 kl. 15:48 Af
E45 bliver spærret om natten

Foto: MH/MADS HANSEN

Annonce
I de kommende fire nætter bliver motorvejen lukket for trafik i en halv time

Fra mandag aften og de kommende nætter vil trafikken på E45 umiddelbart syd for Vejle i korte perioder blive lukket i begge retninger, fordi Vejdirektoratet går i gang med at etablere såkaldt intelligent trafikstyring.

Det sker ved hjælp af elektroniske tavler, der placeres på tværs af E45 11 steder mellem Vejle Nord og Skærup.

- Fra klokken 18 om aftenen til 06.00 om morgenen bliver trafikken ledt ind i et spor i hver retning, og med hjælp fra politiet lukker vi kortvarigt trafikken i begge retninger, siger projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.

Lukningen finder sted to gange hver aften og nat i de kommende fire døgn.

Første gang i aften - mandag - kl. 21.00 og kl. 02.00. Begge gange vil lukningen af motorvejen vare i højst et kvarter, lover Vejdirektoratet.

- Vi kan nå at etablere to portaler i løbet af en aften og en nat, så denne uge når vi at gøre otte af 11 portaler færdige, siger Robin Højen Madsen.

I næste uge bliver der arbejdet en enkelt aften og nat umiddelbart nord for Horsensvej, og her vil motorvejen også blive lukket for trafik i to gange 15 minutter.

Hvornår det arbejde præcist finder sted, ved Vejdirektoratet endnu ikke.

De sidste to portaler bliver etableret ved Vejlefjordbroen, og dem er der heller ikke sat dato på.

Vejdirektoratet forventer dog, at alle 11 portaler er klar midt i november. De vil blive sat i drift efter årsskiftet.

- 1. marts 2012 begynder vi arbejdet med at udvide motorvejen fra fire til seks spor. Det betyder, at al trafikken bliver ledt over i det nordgående spor, mens arbejdet med at udvide det sydgående spor bliver gennemført. Skiltningen skal netop bruges på at forberede trafikanterne på, at de bliver ledt over motorvejen, siger Robin Højen Madsen.

Samtidig fungerer skiltene også som variable hastighedstavler.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekanten-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock
Flere tophistorier Trekanten
flexblock