Lokalt band klar til Europa-turne
I april udgav Memorial, deres andet album ”Shatter The Art.”
Udgivelsen høstede ifølge bandet gode anmeldelser i ind- og udland og blev fulgt op af en række koncerter i Danmark.
Nu er metalbandet klar til at rejse ud i Europa for at præsentere deres musik i Tyskland, Østrig, Ungarn og Slovakiet, men det er ikke første gang, de skal ud på en musikalsk rejse.
Bandet var i 2007 og 2008 på de europæiske motorveje, da de spillede koncerter i Tyskland, Østrig, Italien, Spanien, Frankrig, Slovenien, England, Schweiz og Holland, så de ved, hvad der venter dem.
- Altså enten er man helt vild med at være på tour, eller også hader man det. Og jeg må indrømme, at jeg har savnet det meget. Der er mange sure timer, hvor der ikke er andet at lave end at vente og vente og vente. Tiden på scenen er dagens højdepunkt og det eneste, det handler om, siger bandets repræsentant, Kurt Sørensen, der bor i Grindsted.










RSS