Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Preben vandt sølv for sine bh'er

Preben vandt sølv for sine bh'er
Preben Baun Pedersen her med det synlige bevis på, at han vandt sølv ved Fagprøveprisen 2011.
Foto: PRIVATFOTO
Se flere billeder

Annonce
Preben Baun Pedersen blev forleden hædret med en andenplads ved Fagprøveprisen i København for sin fagprøve, hvor han satte fokus på sports-bh'er.

Emnet som Preben Baun Pedersen tog op i forbindelse med sin uddannelse hos Intersport i Skjern var sports-bh'er.
- Ja, det er ret atypisk for en mand at vælge, men jeg ville give mig selv en udfordring. Og det fik jeg, siger Preben Baun Pedersen, der i løbet af fire uger formåede at få salget af sports-bh'er til at stige med 60 procent målt i forhold til samme periode sidste år.

I forbindelse med kampagnen arrangerede Preben også en minimesse for kvinder, hvor 78 dukkede op.
- Jeg havde været ovenud lykkelig for 50 deltagere, siger Preben Baun Pedersen og tilkendegiver dermed, at han slet ikke havde kunnet forestille sig at tiltrække 78 kvinder til messen.

Efter den praktiske del af fagprøven skulle Preben til eksamen. Den forløb også uden problemer med et 12-tal som synligt bevis på, at han havde gjort et godt stykke arbejde - og ikke mindst forstået at håndtere sit eget projekt.

Som ekstra pryd blev Preben Baun Pedersen så forleden kåret med en andenplads ved uddeling af Fagprøveprisen 2011. Det skete på Børsen i København, hvor 32 ud af de i alt cirka 5000 nye detalhandelsuddannede hvert år er indstillet til prisen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Navne-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
Nyhedsbrev fra midtjyskugeavis.dk
flexblock

Indtast din e-mail og få nyheder fra dit lokale område tilsendt

flexblock
Stem
Hvis du fandt en stor pose penge, ville du så aflevere den til politiet?


flexblock