Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Grindsted

Eleverne er vilde med Grindsted Landbrugsskole

13.10.2011 kl. 06:58 Af
Eleverne er vilde med Grindsted Landbrugsskole
Eleverne på Grindsted Lanbrugsskole er godt tilfreds viser en ny undersøgelse, som skolen har fået lavet.
Foto: GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE

Annonce
Grindsted Landbrugsskole har gennem sommeren fået udarbejdet en ekstern undersøgelse blandt nuværende og tidligere elever på skolen i forhold til elevernes mening om skolen.

- Vi er i fuld gang med en større proces, hvor vi skal have udviklet vores fremtidige markedsføringsstrategi for skolen. Derfor fandt vi det nødvendigt at spørge eleverne, hvad der er vigtigt for dem, og hvilke ting de oplever når de er elever her hos os. Vi som personale har jo vores bud på, hvordan skolen fungerer, men jeg vil sige, at elevernes svar har givet os en masse at tænke over, og at der er fokusområder som er meget højt i elevernes bevidsthed, men som vi som lærere ikke har erkendt værdien af, fortæller Kurt Østergaard, forstander Grindsted Landbrugsskole.

Han henviser til, at 90 procent af de adspurgte svarer, at fællesskabet blandt eleverne er det bedste ved skolen. Samtidig fremhæver eleverne, at lærerne er rigtig gode til at forklare tingene, selvom man som elev kan have svært ved de boglige fag.

- Med undersøgelsen har vi nu et fundament til at bygge vores fremtidige markedsføringsmaterialer på, og de er ikke bare grebet ud af den blå luft, nej det er vores elevers meninger og oplevelser som danner baggrunden. Og her bliver nøgleordene fællesskab, en undervisning alle kan forstå og gode fritidsfaciliteter, som vores værksted, idrætshal og den nye ridehal, og så er det værd at bemærke, at både piger og drenge fremhæver fordelen ved, at vi har mange piger, da vi samarbejder med Tronsøskolen og har vores hestelinje, siger Kurt Østergaard.

Skolen har nu sat processen i 2. gear og har igangsat udvikling af ny hjemmeside, nye informationsmaterialer og events, som skal synliggøre skolens færdigheder for unge med interesse for landbruget. Samtidig kigges der på, hvordan skolen kan opgradere lederuddannelsen.

- Undersøgelsen peger på, at eleverne ved for lidt om, hvad de kan bruge lederuddannelserne til, og hvad de indeholder rent fagligt. Derfor har vi igangsat et arbejde, som skal sætte nye rammer for lederuddannelsen på Grindsted Landbrugsskole, så eleverne både fysisk og mentalt kan mærke forskellen på at gå fra at være færdiguddannet landmand og så ind i lederuddannelsen, forklarer Kurt Østergaard.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Grindsted-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock