Grundlæggeren af Sdr. Ommes juletræseventyr er død
Foto: AO
Peder Majlands historie er beretningen om den dygtige gartner, der udviklede en virksomhed, som bedst kan betegnes som et erhvervs-eventyr.
Peder Majland var uddannet gartner, da han i begyndelsen af 1980’erne etablerede en entreprenørvirksomhed inden for pyntegrønt sammen med sin bror Ole Ølgård og John Jensen.
Firmaet voksede sig stort og i dag har Green Team Group også plantager i Danmark, Polen, Ungarn, Tyskland, Holland og Frankrig.
Firmaet leverer årligt via Majland A/S 20-25 millioner planter til de europæiske juletræsproducenter, og der sælges 1,5 mio. juletræer i 2011 til de europæiske forbrugere gennem Green Team Holding A/S.
Peder Majland blev i maj måned i år ramt af kræft og søndag morgen sov han ind på Vejle Sygehus.
Han efterlader sig sin samlever Dorte og tre voksne børn Anne, Nicolai og Jacob hvoraf sidstnævnte er aktiv i firmaet.












RSS