Læserbrev: Ny målemetode afslører overskridelser af støjgrænser.
De i dag anvendte målemetoder registrerer støjgennemsnit over 1 minut eller mere, mens vores øre kan opfatte lyde 8 gange i sekundet. Så hvad er mere nærliggende end at anvende en metode, der måler støj 8 gange i sekundet? En sådan metode har den uafhængige akustik-ekspert Gunnar Lundmark udviklet.
I en afstand af 1500-1700 meter fra fem 2 MW møller målte Lundmark repeterende udsving i støjen fra vindmøllerne på 6 dB indenfor 1 sekund. Disse rytmiske udsving registreres ikke med de i dag anvendte målemetoder. Men de forklarer, hvorfor vindmøllestøj kan være generende for vindmølle-naboer selv på så lang en afstand som 1,7 kilometer, selv om kontrolmålinger med de i dag anvendte målemetoder ikke viser overskridelser af støjgrænserne.
Mange støjmålinger udføres på solrige sommerdage med rolige atmosfæriske forhold, hvor der er mindre udsving i støjen og den lavfrekvente støj er relativt lav. Swish-swish lydene og den lavfrekvente støj bliver specielt udtalte om natten og på dage med specielle metereologiske forhold, hvor swish-swish lydene bliver dunkende og den lavfrekvente støj højere end på en rolig solskinsdag om sommeren.
Lundmarks pointe er, at det er i løbet af sådanne dage og nætter, hvor naboerne generes og ligger søvnløse, at der skal foretages kontrolmålinger af vindmøllestøj. - På stederne, hvor naboerne generes, og under anvendelse af Lundmarks metode.
Det vil være en katastrofe at sætte kæmpe vindmøller op på Kolstrupvej, idet de vil genere hele Østbyen i Grindsted med vedvarende støj året rundt de næste 30 år og derved påføre borgerne i området mange følge sygdomme.
Per Normann












RSS