De fleste sprituheld sker i Syddanmark
Foto: UKENDT
Fra 2006-2010 var der ifølge Vejdirektoratet 2616 dræbte eller svært tilskadekomne i Danmark.
Når man opgør tallene i forhold til Vejdirektoratets seks vejcentre per år, kan man se, at der er visse forskelle. I Syddanmark er der 90 dræbte eller svært tilskadekomne i 2010, som er den seneste opgørelse - mens andenpladsen indtages af landets tættest befolkede område – region Hovedstaden med 73 ofre.
Generelt udgør andelen af dræbte, i trafikulykker hvor der indgår spiritus, mellem godt 20 til knap 30 % af samtlige trafikdræbte i 2010.
”Det er skræmmende, at der fortsat sker så mange spritrelaterede ulykker, når vi vel alle sammen godt ved, at man ikke skal køre, når man har drukket. Og tallene viser jo tydeligt, at dette her ikke er et storbys problem, som man kan tage let på, fordi man bor på landet. Vi må alle sammen være mere ansvarlige bilister,” siger Jytte Ørum Nørup, der er sekretariatsleder for Færdselssikkerhedsudvalget i Vejdirektoratet.
De fleste områder har på trods af de høje tal dog et fald i forhold til tidligere år. Kun Midt/Vestjylland har en lille stigning. Til gengæld er der åbenbart ikke helt så mange spritbilister – i hvert fald har Midt/Vestjyderne samlet set de laveste tal over to år.












RSS