Syddanmark får topkarakter for god kommunikation
Journalister, der henvender sig til Region Syddanmarks kommunikationsafdeling, oplever en høj grad af åbenhed, hurtig reaktionstid og at de modtager gode pressemeddelelser fra regionen.
I en ny stor undersøgelse vurderer 183 danske journalister, at Region Syddanmark er klart bedst til medierelationer sammenlignet med andre regioner, kommuner og sygehuse.
Journalisterne er blevet spurgt til, hvem de først kommer i tanke om, når de skal tænke på en region, kommune eller sygehus, som er god til at kommunikere.
22 procent af journalisterne peger på Region Syddanmark, på 2. pladsen kommer Region Midtjylland (15 procent), og på 3. pladsen kommer Københavns Kommune (7 procent).
- Aviser, radio og TV er nogle af de vigtigste kanaler til at give Region Syddanmarks borgere viden om regionens tilbud til dem. Derfor har Region Syddanmark, lige siden vi blev til, haft fokus på at være gode til at kommunikere med pressen. At journalister nu anerkender, at vi er blandt de bedste til at kommunikere med dem, kan vi kun være meget tilfredse med, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).












RSS