Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Billund

Billund sætter nye lufthavnsrekorder

02.01.2012 kl. 14:01 Af
Billund sætter nye lufthavnsrekorder
På trods af den internationale finanskrise har Billund Lufthavn formået at øge sit passagertal i 2011.

Annonce
Med 2.710.516 passagerer i 2011 har Billund Lufthavn haft den største passagertrafik nogensinde.

Fremgangen fra 2010 er på 5,3 procent, svarende til 136.176 passagerer. Det er en fremgang, der vel at mærke er opnået i en tid, der har været præget af uroligheder og økonomiske udfordringer i det meste af verden.

Fremgangen skyldes især, at ruteflyvninger til Paris og Frankfurt er øget betydeligt, og at charterdestinationer som Tyrkiet, Spanien og Grækenland alle har haft fremgang.

På negativsiden har især det såkaldte arabiske forår betydet, at rejser til Nordafrika og Mellemøsten har oplevet et fald.

Det nye år byder på en del optimisme, idet Ryanair vil etablere sin første base i Danmark i løbet af året og vil introducere mindst fem nye destinationer fra sommeren 2012.

Samtidig melder man i charterbranchen om forsigtig optimistisme, så der er gode muligheder for, at den positive udvikling for Billund Lufthavn vil fortsætte i det kommende år.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Billund-forsiden

Bedøm artiklen:
9
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock