Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Grindsted

Danisco: Hjælpsom kollega blev årets medarbejder

03.01.2012 kl. 08:17 Af
Danisco: Hjælpsom kollega blev årets medarbejder
John Poulsen omgivet af fabrikschef Martin K. Nielsen (tv) og fællestillidsrepræsentant Flemming Kristensen, der overrakte prisen.
Foto: RENÉ HOLLMANN

Annonce
Driftsingeniør John Poulsen kan nu prale af at være Årets medarbejder 2011 på Danisco Grindsted.

Det er nu tvivlsomt, om han gør det – for ’pralende’ er ikke blandt de mange egenskaber, der har fået de timelønnede og driftslederen i Spray 4 til at indstille ham til prisen.

’Stor faglig viden, som han gerne deler ud af. Grundig, ihærdig, hjælpsom, initiativrig og en sund stædighed’. Det er nogle af de ord, der hæftes på John Poulsen. Selv siger han:
–Vidensdeling er meget vigtigt. Det er rigtigt, at jeg gerne deler ud af det, jeg ved. Men det går jo også den anden vej. Du får noget tilbage, som gør dit arbejde nemmere eller får dig i mål med et fælles resultat, som er bedre end det, du selv kan præstere.

John Poulsen blev ansat i 1988 og har lige siden været driftsingeniør i emulgatorafdelingen, bortset fra halvandet års afstikker til Haderslev, hvor han var med til at starte en Danisco-fabrik op.

Som driftsingeniør arbejder han primært med projekter, der skal optimere processer, forbedre kapaciteten, øge sikkerheden og reducere omkostninger i produktionen. Den store opgave i 2011 – og som også fik kollegerne til at indstille ham til prisen – har været et nyt styringsanlæg i Spray 4. Her valgte han at afprøve en ny samarbejdsform, hvor to af de operatører, som skal arbejde med anlægget, har fungeret som faste sparringspartnere i hele forløbet og var med til at definere, hvordan styringen skulle være.

– Sådan et projekt skal ikke nødvendigvis være nemt for dem, der skal lave det. Men det skal være nemt for dem, der skal bruge det, siger John Poulsen. Jo mere du kan involvere og motivere brugerne, jo nemmere bliver det, når du skal have det til at køre. Du får taget problemerne på forkant i stedet for på bagkant. Vi har haft en værdifuld dialog, hvor vi fandt frem til, hvad der fungerede. Det resulterede i, at vi nu har et styringsanlæg, som hurtigt er kommet til at fungere optimalt.

Læs mere om årets medarbejder på Danisco i Midtjysk Ugeavis i dag




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Grindsted-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock