Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Billund

Akuthjælp via din telefon

11.01.2012 kl. 12:32 Af
Akuthjælp via din telefon
Med app'en Akuthjælp, kan man hurtigt få hjælp, når man står i en akut situation.
Foto: KURT RASMUSSEN

Annonce
For dem, der har en såkaldt smartphone, er der nu ekstra hjælp at hente, når man har brug for akuthjælp.

Region Syddanmark har fremstillet en app, som man gratis kan downloade til sin mobiltelefon.

Den hedder Akuthjælp og kan hjælpe dig med at få den rigtige og den hurtigste akutte behandling, når det skal gå stærkt.

Du kan for eksempel få en oversigt over de skadestuer og skadeklinikker, der er tættest på dig. Du kan også se den forventede ventetid på de enkelte behandlingssteder. På den måde kan du nemmere vælge at køre til det sted, der hurtigst kan hjælpe dig.

App'en tilbyder kørselsvejledninger ved hjælp af Google Maps, og der er mulighed for ringe direkte op fra app'en til vagtlægen, tandlægevagten, kiropraktorvagten, psykiatrisk skadestue og vagtapotekerne i regionen.

Under Mine data har du mulighed for at gemme forskellige personlige oplysninger i app'en, eksempelvis din blodtype, eventuelle allergier eller oplysninger om, hvilken medicin du tager, så de altid kan findes frem i akutte situationer.

Du kan hente din akuthjælps-app i App Store eller på Android Market




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Billund-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock