Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

midtjyskugeavis.dk - Sport

Håndbold: Grindsted fik flot sejr over Fredericia

Af
Håndbold: Grindsted fik flot sejr over Fredericia
Grindsteds Amanda Rosengreen Nielsen blev med 9 mål topscorer i kampen.

FAKTA:
Resultat: 23:18 (halvleg: 13:8)

Målscorere: Amanda Rosengreen Nielsen 9, Maria Højgaard 6, Nadia Poulsen 5, Emma Rasmussen 2, Mille Mølby 1.
Annonce
Grindsted HK U14 piger 1. division fik torsdag aften en flot sejr over Fredericia HK 1990.

Grindsted HK pigerne var klar til at tage imod Fredericia HK 1990 på hjemmebane torsdag aften. Fredericia mødte op med en sejr over HEI i baglommen, så pigerne var spændte på hvor stærke Fredericia egentlig var. De har én gang tidligere mødt Fredericia i denne sæson til et opstartsstævne, hvor de tabte til dem. Så pigerne var opsat på både at få revanche samt ryste det store nederlag af sig som de løb ind i i søndags i Rødekro.

I de første syv minutter af kampen fulgtes de to hold ad frem til stillingen 6:6. Derefter satte Grindsted pigerne sig på kampen. De spillede flot og disciplineret håndbold, hvor de fik spillet sig frem til super gode afslutninger. Især Nadia Poulsen får mange gode bolde at arbejde med på venstre fløj og dem omsætter hun sikkert til mål. De spiller med stor tålmodighed og viser nogle flotte kombinationer.

Fredericia har to gode bagspillere, men når Grindsted pigerne fik lukket af for dem, havde de ikke så mange strenge at spille på. Pigerne stod godt i forsvaret og Sabrina tog godt fra i målet. Derfor kunne de gå til pausen med en flot føring på 13:8.

Desværre kom pigerne ikke så godt i gang i anden halvleg og kampen blev for alvor spændende omkring det 14. minut, hvor Fredericia kom op på 16:16. Men så trådte Amanda for alvor ind i kampen og med tre flotte scoringer i streg, bragte pigerne sig foran med en 2-3 mål og denne føring slap de ikke og kunne velfortjent afslutte kampen med en sejr på 23:18.

Næste kamp spilles i Lynghallen onsdag d. 18. januar kl. 18:30 mod Horsens HK.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til midtjyskugeavis.dk - Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
7
 har stemt. Gennemsnit
4,4
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock