Grindsted HK slog AGF
Foto: NIELS BERTELSEN
En kolossal holdindsats af samtlige drenge gjorde, at Grindsted fik en stor skalp, da de ubesejrede gæster måtte drage retur til Århus med et 24-22 nederlag.
Grindsted førte fra første fløjt i en dramatisk kamp, som næsten havde alt. Mand-mand dueller, hårde fights, strålende parader, listige frispilninger, knaldhårde skud m.v.
De mange tilskuere i Lynghallen fik så sandelig noget for pengene.
- Vi var i dag bare så klar fra start, berettede en selvfølgelig ovenud tilfreds træner Erik Bremer. Fantastisk af drengene. De ville vinde denne her kamp og det kunne ses. Vores bevægelige 6-0 forsvar stressede skytterne så tilpas meget, at vores 2 målmænd så særdeles skarpe ud i dag.
Et disciplineret retur løb gjorde, at gæsterne ikke scorede 5-8 lette contra mål, som de normalt behersker til UG. Stor ros.
- Vi lægger i dag et tryk på samtlige pladser. Det er jo bare herligt, at vi får vist vores store bredde netop i en kamp mod en klasse modstander og med så mange tilskuere på lægterne.´Tak til alle fremmødte, som støttede drengene flot. Mon ikke de kommer igen næste gang.
Selv 4 brændte straffekast kunne ikke spolere humøret på en dejlig aften for de implicerede.
Grindsted HK – AGF 24-22, (14-9)
Målscorere:
Marcus Franck 8, Mads Buhl 7, Anders Christiansen 3, Markus Bertelsen 3, Jacob Lund Christensen 1, Mikkel Bremer 1 og Bjarke Nybo Jørgensen 1.












RSS