Grindstedpiger videre i kredscuppen
Foto: COLOURBOX.COM
Grindstedpigerne spillede fra starten af flot håndbold med mange gode kombinationer og kom foran 6 - 3 i løbet af de første 15 min.
Grindsted var hurtigere i angrebskombinationerne og kom til flere, gode afslutninger, så de kunne gå til halvleg med en komfortabel føring på 10 – 4.
I 2. halvleg dækkede Grindsted mere offensivt, hvilket betød, at Horsens kom til flere skudchancer.
Grindsted brændte i perioder af kampen alt for mange chancer, men det var der plads til. De havde styr på kampen og vandt sikkert med sejrscifrene 20 – 13.
- Nu er vi klar til semifinalen, hvor der bliver trukket lod på onsdag. Vi håber at trække hjemmebane i semifinalen, siger en glad træner, Karina Jensen.
Målscorere: Laura Jensen 8 mål, Rikke Jochumsen 5 mål, Mille Gejl 3 mål, Nicoline Buelund og Kathrine Johansen 2 mål.












RSS