Musiktalenter udvikles i hele Trekantområdet
Foto: TORBEN GLYUM
Musiktalenter udvikles på tværs af kommunegrænserne i Vejle, Fredericia og Kolding under titlen "Mobile Music".
For første gang arbejder områdets spillesteder sammen om at finde talenterne.
Syv seriøse bands fra Trekantområdet er kommet gennem nåleøjet og er udvalgt til at få speciel støtte og sparring fra kompetente lærere og musikere.
"Projektet er en rigtig god idé. Lederne af spillestederne kender jo alle i miljøet, og som oftest også dem, der søger. Målet er at få talenterne ud af øvelokalerne og op på de nationale og internationale scener", forklarer Christian Haugk, leder af spillestedet Godset i Kolding.
Trekantområdet Danmark har bevilliget penge til projektet, som omfatter spillestederne Bygningen i Vejle, Byens Hus i Jelling, Ungdommens Hus i Fredericia og Godset i Kolding.












RSS