Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Billund

Legoland søger 100 ekstra sæson-medarbejdere

19.01.2012 kl. 11:10 Af
Legoland søger 100 ekstra sæson-medarbejdere
Legolands jobmesse, også kaldet Jobdage, foregår den sidste weekend i januar på Hotel legoland - som her i 2010.
Foto: RENÉ LIND GAMMELMARK

Annonce
I 2012 åbner Legoland sin største nyhed nogensinde, Polar Land. Derfor er parken nu på udkig efter 100 flere sæsonmedarbejdere end sidste år.

Når Legoland den sidste weekend i januar slår dørene op til den årlige jobmesse, er det med alt andet end krisetider og sparerunder i tankerne.

Åbningen af årets store nyhed, Polar Land, betyder nemlig, at parken har brug for endnu flere engagerede medarbejdere til blandt andet at springe ud i rollerne som polarforsker, farlig pirat eller guldgravende cowboy.

På jobmessen, der finder sted på Hotel Legoland, inviteres interesserede jobsøgere til en snak om de mange forskellige jobmuligheder.

Titlerne spænder lige fra pizzabager og gartner til den mere eksotiske ende som en af de medarbejdere, der skal fortælle parkens gæster om de nye beboere i Polar Land, 15 levende pingviner.

Selvom det primært er unge mennesker, der søger en sæsonstilling i Legoland og på Hotel Legoland, har der de seneste år været en stigning i antallet af mere modne ansøgere med flere års erfaring fra arbejdsmarkedet.

De har især fundet plads i parkens gartnerafdeling og som kontrollører ved indgangen.

- Det er altid spændende at finde de rigtige kandidater til de rigtige job. Vores sæsonmedarbejdere betyder utrolig meget for Legoland. Det er blandt andet dem, der skal give gæsterne en særlig oplevelse, mens de er i parken, siger HR chef i Legoland, Bente Noringriis.

Legoland har planer om at ansætte i alt 500 sæsonmedarbejdere.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Billund-forsiden

Bedøm artiklen:
9
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock