Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

midtjyskugeavis.dk - Sport

Håndbold: Ujævn kamp endte uafgjort

Af
Håndbold: Ujævn kamp endte uafgjort
Emma Rasmussen spillede med i den uafgjorte kamp mod Skandeborg og kom på scoringslisten med et enkelt mål.
Foto: PRIVATFOTO

Annonce
Grindsted HK U14 piger delte søndag eftermiddag point med Skanderborg i Lynghallen.

Grindsted måtte undvære Nadia Poulsen og Nikoline Øhlenslager, som begge er skadet med henholdsvis en brækket finger og en brækket arm.

Desværre kunne pigerne i dagens kamp tilføje endnu en spiller til skadeslisten, da Julie Storm slog en flig af sin lillefinger, så hun heller ikke er med i den vigtige udekamp på onsdag mod Hjortshøj Egå.

Igen i dag var Maria Højgaard kampens store spiller og hun blev topscorer med 10 mål.

Grindsted pigerne måtte desværre gå fra banen i dag med kun det ene point.
De to hold satte sig på hver sin halvleg. Tager man stillingen efter 1. halvleg (10-5) er det klart, at Grindsted pigerne er skuffede og føler at det uafgjorte resultat næsten er som et nederlag.

Pigerne kom godt fra start og efter 10 minutter førte de med 5-2. Skanderborg havde mere end svært ved at spille deres normale spil, hvor de bringer deres godt stregspiller i spil. Grindsted havde læst på lektien og stod super godt i forsvaret.

Når Skanderborg pigerne endelig kom på skudhold, skød de ved siden af målet eller Sabrina tog bolden.

Pigerne kom også planmæssigt fra start i 2. halvleg og bragte sig foran med 14-6 efter knap 5 minutters spil. Ikke mange i Lynghallen troede på at kampen ville gå hen og blive spændende. Men Skanderborg begyndte at dække 5-1 i stedet for 6:0 og her vendte kampen.

Grindsted pigerne stivnede totalt og lavede en del tekniske fejl, som gjorde at Skanderborg langsomt men sikkert kunne hale ind på Grindsted.

I de sidste fem minutter bølgede kampen frem og tilbage, og desværre for Grindstedpigerne sluttede kampen 18-18.

Næste kamp spilles onsdag den 1. februar i Skærring Hallen i Hjortshøj Egå.

Målscorere: Maria Højgaard 10, Louise Jochumsen 3, Amanda Rosengreen Nielsen 2, Emma Rasmussen Mille Mølby og Julie Storm 1.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til midtjyskugeavis.dk - Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock