Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Fredericia forsvarede moralen

02.02.2012 kl. 20:15 Af
Fredericia forsvarede moralen
Mads Kiib var ikke med i aftenens kamp for Fredericia Håndbold.
Foto: BENNY F. NIELSEN

Annonce
Topholdet Odder Håndbold vandt dog med sikre 32-26

Fredericia Håndbold var uden hele tre spillere, da holdet torsdag aften mødte topholdet Odder Håndbold på udebane.

Skader holdt både Mads Kiib og Andreas Folkstrand ude, mens Casper Bilton ganske enkelt var sat af.

Opgøret endte med en klar sejr til Odder Håndbold på 32-26, men gæsterne undgik et kollaps som det, de fik i den seneste kamp mod HC Fyn.

Efter de første 30 minutter førte Odder Håndbold med 15-11, og det var ikke fordi, værterne sprudlede.

Fredericia-mandskabet manglede tempo i angrebsspillet, der var mange tekniske fejl, og så kneb det med tilbageløbene, hvilket altid er en skidt idé mod de rapfodede Odder-spillere.

Efter pausen løftede gæsterne niveauet i angrebsspillet en smule, og spillere som Mark Schiøtte, Casper Juhl Nielsen og Einar Logi sørgede for, at hjemmeholdet ikke fik en storsejr.

Topscorer for værterne blev Søren Stoklund med ni scoringer, mens Fredericia Håndbold havde Mark Schiøtte som bedste målscorer med seks træffere.

Allerede tirsdag aften mødes de to hold igen, når Odder Håndbold gæster Fredericia i pokalturneringen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
5
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock