Alic kan finde sig en ny klub
03.02.2012 kl. 14:38
Af
Sedin Alic .
Foto: BENNY F. NIELSEN
Foto: BENNY F. NIELSEN
Annonce
Vejle Boldklub Kolding stiller sig ikke i vejen for Sedin Alic, hvis han finder sig en ny klub.
Midtbanespilleren indgår ikke længere i førsteholdstruppen i Nørreskoven og træner i stedet med klubbens U19-spillere.
- Vores vurdering er, at Sedin ikke kommer til at spille på førsteholdet i foråret, og derfor er han ikke længere med i førsteholdstruppen, siger Mads Bro Hansen, sportschef i Vejle Boldklub Kolding.
Vil gerne væk
Og Mads Bro Hansen er åben, hvis Sedin Alic finder sig en ny klub.- Vi forsøgte i januar at hjælpe Sedin til en klub, hvor han kunne få noget spilletid, men det lykkedes ikke, siger sportschefen.
Også Sedin Alic selv er indstillet på at komme videre i karrieren.
- For mig handler det om at finde et attraktivt sted, hvor jeg får mulighed for at spille. Der har været forskellige ting, og der er stadig muligheder, men jeg kan ikke sige så meget om dem endnu, siger Sedin Alic, som har kontraktudløb med vejlenserne til sommer.
















RSS