Første nederlag til U12 piger på udebane
Grindsted HKs målscorere blev: Laura Jensen 7 mål, Rikke Jochumsen og Amalie Schultz hver 5 mål, Mille Gejl 2 mål og Helene Schröter 1 mål.
Grindsted HK’s U12-piger fik en god start, da de søndag på udebane tørnede sammen med Århus VRI.
- Vi fik en rigtig god start og førte hurtig 5 - 1 og spillede flot håndbold og styrede kampen. Men VRI kommer i gang og til halvleg er vi kommet bagud 11 – 10, fortæller holdets træner, Karina Jensen.
- Vi får snakket lidt om det og i 2. halvleg fik vi igen en god start og fører de meste af 2. halvleg med 1 til 2 mål, men vi har det rigtig svært med deres stregspiller, som vi ikke kan få lukket ned. Vi har mange stolpeskud i dag og det var der ikke plads til. Med lidt mere held næste gang, er det os, der vinder sådan en kamp, siger Karina Jensen.
VRI vinder 20 - 22 i en kamp, hvor de to hold står rigtig godt til hinanden og viser stort format.
Tirsdag venter der tilskuerne endnu en spændende kamp, hvor Grindsted HK’s U12-piger spiller semifinale i kredscuppen mod Silkeborg Voel 2 i Lynghallen.












RSS