Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

112

41-årig mand tiltalt for snigersex

Grindsted 04.02.2012 kl. 06:00 Af
41-årig mand tiltalt for snigersex
Arkivfoto.
Foto: COLOURBOX

Annonce
41-årig nordjyde er fortsat fængslet på grund af mistanke om snigersex med 17-årig beruset pige

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har besluttet at rejse tiltale mod en 41-årig mand, der siden december har siddet varetægtsfængslet.

Han er sigtet for seksuelt overgreb på en 17-årig pige til en fest i Grindsted den 18. december. Manden bor i Aalborg, men var dengang netop blevet løsladt fra en dom på fire måneder for anden sex end samleje med en pige under 12 år.

Han fejrede løsladelsen sammen med en kammerat i Grindsted. Her mødte han to 17-årige piger, som han tog med til sin mors hus i Grindsted for at fortsætte festen. Her skulle overgrebet ifølge den 17-årige pige have foregået. Ifølge hende faldt hun i søvn på gulvet i husets badeværelse. Her skulle den 41-årige have givet pigen oralsex uden, at hun var i stand til at gøre modstand på grund af beruselse.

Anklagemyndighed rejser tiltale

I grundlovsforhøret i december erkendte den 41-årige, at han havde givet pigen oralsex, men ifølge ham havde pigen selv taget initiativ til episoden.

Manden var dengang også sigtet for befamling af den 17-åriges jævnaldrende veninde. Det nægtede den 41-årige. Han forklarede, han havde givet hende massage.

Manden har netop fået forlænget sin varetægtsfængsling frem til den 29. februar.

Ifølge anklager ved Sydøstjyllands Politi Bolette Kristensen har anklagemyndigheden rejst tiltale mod manden, og retten er i gang med at beramme retssagen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til 112-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
Stem
Hvis du fandt en stor pose penge, ville du så aflevere den til politiet?


flexblock