Cimber-fly sikkerheds-landede i Billund
Foto: BILLUND LUFTHAVN
Et passagerfly fra Cimber måtte mandag kort efter klokken 16 tirsdag vende om fra en planlagt flyvning fra Billund til Oslo.
Flyet havde 37 passagerer og tre besætningsmedlemmer ombord, og det var netop lettet fra Billund Lufthavn, da en kontrollampe indikerede, at en låge til flyets bagageboks stod åben.
I det tilfælde skal flyet returnere til en sikkerhedslanding.
- Det foregår med en såkaldt standby 1 sikkerhedslanding. Det er den laveste kategori, vi har, så det er alene lufthavnens eget brandvæsen med to køretøjer og fem brandfolk samt lufthavnens indsatsleder, der rykker ud. Samtidig bliver indsatslederen ved Billund Brandvæsen alarmeret, siger sikkerhedsansvarlig i Billund Lufthavn, Lars Hansen.
Da flyet var landet, viste det sig - helt som ventet - at der ingen problemer var med bagagelågen.
- Passagerne tog det hele fint, og de mærkede heller intet til problemerne. Det var ikke sådan, at flyvet pludselig sagde en uventet lyd eller opførte sig unormalt, siger Lars Hansen.
Da kontakten og kontrollampe til bagagerummet atter fungerede sammen, kunne de 37 passager kl. 17.05 for anden gang lette med kurs mod Oslo.












RSS