Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Grindsted

Fagprøve: Camilla sætter fokus på unikke briller

22.02.2012 kl. 07:23 Af
Fagprøve: Camilla sætter fokus på unikke briller
Camilla Zavareh fra Profil Optik er klar til sin fagprøve.

Annonce
Når Camilla Zavareh på tirsdag i næste uge laver den praktiske del af sin fagprøve, sætter hun fokus på unika-briller.

Camilla Zavareh er snart færdig med sin butiksuddannelse hos Profil Optik i Grindsted.
Men inden hun står med sit uddannelsesbevis i hånden - efter to år på skolebænk og i butik - skal hun først bestå sin fagprøve. Den består af to dele - en praktisk opgave samt en mundtlig besvarelse.
Den praktiske del af fagprøven laver Camilla Zavareh på tirsdag hos Profil Optik Grindsted, hvor hun sætter fokus på unika-briller fra designeren Tom Davis.
- Der kommer en repræsentant fra firmaet her til Grindsted og så kan folk komme og få prøvet briller, der bliver tilpasset den enkelte. Det er unika-briller og det er altså ret smart, siger Camilla Zavareh og forklarer processen:

- Vi har nogle standardmodeller af brillen her hos Profil Optik. Dem prøver folk på og finder den form, brillen skal have. De får så taget et billede, som bliver sendt over til designerne, der så arbejder videre med brillen. Selve brillen bliver elektronisk sat på det billede, der er taget af kunden og det sendes så tilbage til os. Først når kunden er helt tilfreds med brillen, bliver den sat i produktion, siger Camilla Zavareh.

Når Camilla Zavareh, der kommer fra Sjælland men nu bor i Grindsted, er færdig med sin uddannelse, er hun endnu ikke helt sikker på, hvad hun skal lave.
- Det skal helst være noget med briller. men om det bliver her i grindsted eller et andet sted, det ved jeg ikke endnu. Hvis jeg ikke skal stå i forretning, så skal det helt klart have noget med enten salg eller mode at gøre - og helst en kombination.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Grindsted-forsiden

Bedøm artiklen:
5
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock